Siii Naturens Frugt Aroma

Der ses i dag hos forbrugere såvel som fødevareindustrien en hurtigtvoksende interesse for sundere fødevarer. Efterspørgslen på produkter med mindre sukkerindhold er en udfordring for producenter af drikkevarer med smag, der traditionelt har et højt sukkerindhold.  

Forbrugerne siger stop

Eftersom størstedelen af producenter har løst dette ved helt eller delvist at erstatte sukker med kunstige eller forarbejdede sødemidler, er forbrugerne imidlertid begyndt at modsætte sig indtagelsen af disse.

En yderlig udfordring for producenter er, at mens forbrugerne ikke ønsker at gå på kompromis når det kommer til smag søger de også i højere grad efter produkter, der indeholder naturlige ingredienser, fri for e-numre og kunstige tilsætningsstoffer.

Hvad er det aroma kan?

Brugen af naturligt forekommende aroma i Siii er en måde fuldstændigt at eliminere indholdet af sukker og samtidig muliggøre den fantastisk naturlige smag af den enkelte frugtvariant. Der er ingen hokus pokus - det er frugtens essens. At Siii samtidig er et økologisk produkt er blot en kæmpe bonus for din krop.

Naturlig aroma er i sagens natur naturlig, idet den er et direkte ekstrakt fra selve frugten. Dette er grunden til smagens lette renhed - og grunden til at Siii i øvrigt vandt den internationale ”Best Flavoured Drink” pris ved IWA i 2019.